FodboldensABC
My status  Fodboldens.abc

Glenn darlie er en kultfigur for os næver fans. I stil med hougård, Alex ... Læs mere >>

@ Christian : Har du statistik på antallet af hjørnespark i denne og sidste ... Læs mere >>

Meget usagligt. Langt færre hjørnespark i ... Læs mere >>

messi er altså også for vild. ene mand kan han hente pokaler til ethvert ... Læs mere >>

Vildt at de betyder så meget. Hvad pokker gør de hvis Messi bliver ... Læs mere >>

Tillægstid - forlænget spilletid


Tillægstid - forlænget spilletid

Køb Fodboldens ABC for kvinder her

I den europæiske udgave af fodbold anvendes betegnelserne tillægstid og forlænget spilletid uden nærmere hensyntagen til, at dette i eksempelvis basketball og amerikansk fodbold reelt er to forskellige ting. Her bruges udtrykket forlænget spilletid om de situationer, hvor en kamp efter udløbet af den ordinære spilletid er uafgjort, og hvor forlængelsen af kampen sker for at finde en vinder. Anderledes forholder det sig i "vores" form for fodbold, hvor der ikke rigtigt er den store forskel på de to ordvalg.

Brugen af tillægstid sker hvor kampen kan siges at trække ud. Regelsættet udstedt af det danske fodboldforbund DBU opstiller følgende eksempler på situationer, hvor der skal lægges tid til kampens normale 90 minutter :

"I begge halvlege skal der kompenseres for al tid, som mistes på grund af

1. Udskiftning(er),

2. Vurdering af skader,

3. Fjernelse af skadede spillere fra banen,

4. Forhaling af tiden, og

5. Anden årsag.

Tillæg af tid sker efter dommerens skøn".

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

Det er værd at bemærke, at det alene er dommeren der afgør hvor lang tid der i givet fald skal lægges til. I en række tilfælde har man forsøgt at opstille vejledende regler for længden af tillægstiden for bestemte situationer - eksempelvis 1 minut ved udskiftninger og 2 minutter ved længerevarende skader. Man synes dog fra de forskellige fodboldorganisationer at være gået bort fra denne fremgangsmåde, hvilket også kommer til udtryk i DBUs regelsæt. Her slås det fast, at det er dommeren alene der skønner hvor lang tid der skal lægges til. I regelsættet er det kun forhold omkring afviklingen af et straffespark, som man har nævnt direkte som årsagen til tillægstid :

"Der lægges tid til, for at et straffespark kan blive taget, såvel i begge halvlege som i begge halvlege i en evt. forlænget spilletid".

Årsagen til at man har valgt direkte at nævne afviklingen af et straffespark som årsagen til ekstratid er formentlig, at det nærmest pr. definition kræver et længere hold i spillet. Først og fremmest fordi alle andre end målmanden og den spiller der skal tage straffesparket skal ud af straffesparksfeltet, hvilket kan tage en rum tid - specielt hvis det hold straffesparket er dømt i mod fremkommer med de næsten rituelle langvarige klager over dommerens kendelse.

Praktisk sker gennemførslen af tillægstiden ved, at dommeren tydeligt gør opmærksom på hvor mange minutter der er langt til. I større kampe hvor der forefindes en 4. dommer kontakter dommeren 4. dommeren og beder denne markere tillægstiden ved skiltning e.l. Såfremt der er tale om en kamp på lavere niveau må det anses for fuldt tilstrækkeligt, at dommeren forklarer spillerne hvor lang tillægstid de kan forvente. Desuden er det dog helt almindeligt, at spillerne fra tid til anden spørger dommeren hvor lang tid der er tilbage - specielt på de baner, hvor der ikke er et synligt ur. Derved kan spillerne også løbende følge med i antallet spillede minutter, og behovet for egentlige markeringer af tillægstiden vil således være begrænset.

De forskellige dommere har forskellige måder at måle sig frem til den rigtige tillægstid på. En almindelig fremgangsmåde er at at dommeren stopper sit armbåndsur i den periode, hvor der er et hold i spillet - eksempelvis hvor en spiller skal behandles for en skade . På denne måde opnår han, at han præcist er klar over, hvornår han når frem til halvlegens slutning i forbindelse med, at den reelle spilletid passerer de 45 minutter.

 

Artiklen er en del af Fodboldens ABC for kvinder

 


Print Siden
DEL
RSS
RSS
Seneste opdatering: 26/05/2010 kl. 6:39:51 PM


Tilføj kommentar

(E-mailadressen vises ikke)

Seneste artikler


Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de
Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning
Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt
Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark
Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark
Klart overvurderet:1 ud af 33 hjørnespark udnyttes
FCMs nye hverdag : Gennemsnitlige på hjørnespark
Klart bedst : Hemmeligheden bag FCKs hjørnespark
Superligaens bedste – og værste - fra pletten
Her placerer skytterne straffesparkene
Målmændenes valg ved straffespark i Superligaen
Rasmus Würz
Martin Vingaard
Lasse Vibe
Apostolos Vellios
Mick van Buren
Martin Thomsen
Chris Sørensen
Alexander Szymanowski
Bo Storm
Jarl André Storbæk
Nicolai Stokholm
Martin Spelmann
Lukas Spalvis
Ari Skulason
Pione Sisto
Ronnie Schwartz
Emil Scheel
Cesar Santin
Marcel Rømer
Mikkel Rygaard
Espen Ruud
Chris Rolfe
Kasper Risgård
Lasse Riise
Martin Retov
Morten Duncan Rasmussen
Martin Pusic
Marvin Pourie
Teemu Pukki
Mest læste artikler

Banens størrelse og form ... Læs mere >>

Angriber en modspiller med skulderen - skulderskub ... Læs mere >>

Målene - fodboldmålene ... Læs mere >>

Pausen og dens længde ... Læs mere >>

Topholdets drejebog : Højrekanten & feltet ... Læs mere >>

Seneste artikler

Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de ... Læs mere >>

Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning ... Læs mere >>

Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt ... Læs mere >>

Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark ... Læs mere >>

Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark ... Læs mere >>

For tilmelding til nyhedsbrev indtast e-mailadresse: