FodboldensABC
My status  Fodboldens.abc

Glenn darlie er en kultfigur for os næver fans. I stil med hougård, Alex ... Læs mere >>

@ Christian : Har du statistik på antallet af hjørnespark i denne og sidste ... Læs mere >>

Meget usagligt. Langt færre hjørnespark i ... Læs mere >>

messi er altså også for vild. ene mand kan han hente pokaler til ethvert ... Læs mere >>

Vildt at de betyder så meget. Hvad pokker gør de hvis Messi bliver ... Læs mere >>

Faktatjek : Europæiske kampe og Superligaen


Faktatjek : Europæiske kampe og Superligaen

Det er forklaringen der hives frem sæson efter sæson, hvis et hold klarer sig dårligere end forventet under deltagelse i en af de europæiske turneringer : Opfattelsen af det koster på den hjemlige scene også at optræde på den udenlandske. Specielt når deltagelsen i Europa League eller Champions League står på, skulle det extra fokus på opgaver udenfor landets grænser betyde at Superliga-holdene sætter flere point til end normalt. En gennemgang af alle de danske hold der har deltaget i de europæiske turneringer i perioden 1995/1996-2012/2013-sæsonerne, viser dog et noget andet billede. Den fastslår nemlig at de i perioden med de europæiske kampe i gennemsnit opnår et minimalt højere pointtal, end når der sammenlignes med hvor mange point de i det hele taget henter i Superligaen.

 

Opnåede point før og efter de europæiske opgør

Perioden 1995/1996-2012/2013-svarer til den, hvor Superligaen blev introduceret i sin nuværende form til og med den senest afsluttede sæson. Udgangspunktet er taget i, hvor mange point holdene opnåede i sæsonen som helhed i forhold til antallet opnået i kampene spillet i Superligaen før og efter de europæiske opgør. For at kunne gøre sammenligningsgrundlaget så overskueligt som muligt, er udregnet et gennemsnitligt pointantal for sæsonen som helhed og under deltagelsen i de europæiske turneringer.

Et eksempel er AGFs 2012/2013-sæson, hvor århusianerne mødte Dila Gori den 19. og 26. juli. Dette år gik Superliga-sæsonen i gang den 13. juli, hvor århusianerne på hjemmebane spillede uafgjort 1-1 mod AaB. Mellem kampene mod georgierne hentede århusianerne igen uafgjort, hvilket skete via en nul-løsning hjemme mod Esbjerg den 23. juli. Første opgør efter at Peter Sørensens mandskab blev slået ud af Europa League af georgierne, var ude mod Randers hvor man tabte 2-1.

Af opstillingsmæssige årsager er hjemmekampen mod Esbjerg medtalt to gange, så AGFs samlede pointantal blev på 3 point. Divideret med 4 opgør betyder det et gennemsnitligt pointantal i disse kampe på 0.8. Et antal der skal ses i sammenhæng med, at århusianerne i Superliga-sæsonen 2012/2013s i alt 33 opgør hentede 41 point, hvorved de i gennemsnit hentede 1.2 point per kamp. Således hentede de i gennemsnit 0,4 point mindre per kamp mens den europæiske deltagelse stod på, end i sæsonen som helhed.

For at gøre opgørelsen så relevant som muligt, er der sket fradrag for kampe uden efterfølgende opgør i Superligaen eller de europæiske turneringer. Eksempelvis hvor den danske turnering er gået på vinterpause før det sidste opgør i en af de europæiske turneringer spilles, eller hvor deres vinterpause slutter langt tidligere end Superligaens.

 

Hentede flere point end normalt under de europæiske opgør

Fra indførelsen af Superligaen i sin nuværende form til og med 2012/2013-sæsonen, spillede deltagerne i de europæiske turneringer i alt 746 kampe i den hjemlige liga før og efter de internationale forpligtelser. Her blev opnået 1306 point svarende til, at de i gennemsnit hentede 1.8 per opgør. Et tal der skal sammenlignes med hvad de europæiske deltagere ellers hentede i sæsonerne som helhed, hvor det i alt blev til 4103 point i sammenlagt 2541 kampe. Derved blev det gennemsnitligt opnåede pointantal på 1.6 per kamp, svarende til en smule under det gennemsnitlige pointantal opnået i forbindelse med de europæiske kampe.

Det interessante er samtidig, at der langt fra er tale om hvad man kunne kalde for en historisk tendens. Foretages en lignende opgørelse over de 5 senest afsluttede Superliga-sæsoner, er det de samme tal der går igen. I 2008/2009-2012/2013-sæsonerne spillede de europæiske deltagere under de internationale opgaver 244 kampe i Superligaen, hvor de i alt opnåede 436 point og således 1.8 i gennemsnit. I alt spillede de i disse sæsoner 792 kampe i den bedste danske fodboldrække, hvilket indbragte 1247 point og dermed et gennemsnit på 1.6 point.

Ikke kun opnåede holdene i 2008/2009-2012/2013-sæsonerne samme gennemsnitlige pointantal som i 1995/1996-2012/2013 som helhed. Men de tilbageviste altså pointmæssigt påstanden om, at det koster at deltage i de europæiske turneringer mens de står på.

 

Store forskelle holdene i mellem

Bag tallene gemmer der sig dog væsentlige forskelle mellem, hvor godt og dårligt holdene klarede sig i Superligaen samtidig med de europæiske opgaver. Foretages opgørelsen på baggrund af de 5 senest afsluttede Superliga-sæsoner viser det sig, at mens nogle hold i snit hentede næsten ½ ekstra point per kamp - indkassere andre lignende minusser. Dette fremgår af den nedenstående oversigt, hvor første tal angiver gennemsnitligt pointantal i Superligaen under de europæiske kampe, det andet gennemsnitligt pointantal i kampene i Superligaen som helhed og til slut den forholdsmæssige pointmæssige forskel.

 

1. FC Nordsjælland (1.8, 1.4, +0.4)

2. AC Horsens (1.4,1.0, +0.4)

3. FC København (2.3, 2,1, +0.2)

4. Brøndby (1.7,1,6, +0.1)

5. FC Midtjylland (1.6, 1.6, +0)

6.OB (1.5, 1,5, +0)

7. Randers (0.7,1.1, -0.4)

8. AGF (0.8,1.3, -0.4)

9. AaB (0.8, 1.3, -0.5)

 

Ud af de 9 hold der spillede europæisk i 2008/2009-2012/2013-sæsonerne, var det således kun 3 der faktisk scorede under deres normale sæsongennemsnit.

 

Minimal positiv effekt af de europæiske opgør

Når kun 1/3 af de Superliga-hold der deltog i europæiske kampe indenfor de 5 senest afsluttede sæsoner opnåede færre point end normalt, kan det kun ses som endnu en indikation på at det som udgangspunkt ikke koster på pointkontoen i Superligaen at spille europæisk. Konklusionen er derfor at der ikke synes hold i tesen om, at det slider unødvendigt at have forpligtelser udenfor landets grænser. Superliga-holdene fremstår fint i stand til at håndtere flere opgaver samtidig.

Hvorvidt det kan tillægges egentlig betydning at holdene i 1995/1996-2012/2013-sæsonerne i gennemsnit opnåede 0.2 point ekstra i gennemsnit i Superligaen mens de europæiske kampe stod på end i forhold til sæsonerne som helhed, er dog langt mere tvivlsomt. Specielt fordi forskellen er så lille, at den formentlig alene har statistisk interesse. Derfor bør tommelfingerreglen i stedet være, at der ikke kan måles nogen forskel mellem de dele af turneringen hvor der spilles eller ikke spilles europæisk.

Forskellen synes alene at være blandt de forskellige hold, hvor nogle har været bedre end andre til at holde fokus på Superligaen såvel som Europa.

 

Af Lars Bo – lb@fodboldensabc.dk 


Print Siden
DEL
RSS
RSS
Seneste opdatering: 26/12/2013 kl. 5:08:43 PM


Tilføj kommentar

(E-mailadressen vises ikke)

Seneste artikler


Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de
Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning
Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt
Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark
Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark
Klart overvurderet:1 ud af 33 hjørnespark udnyttes
FCMs nye hverdag : Gennemsnitlige på hjørnespark
Klart bedst : Hemmeligheden bag FCKs hjørnespark
Superligaens bedste – og værste - fra pletten
Her placerer skytterne straffesparkene
Målmændenes valg ved straffespark i Superligaen
Rasmus Würz
Martin Vingaard
Lasse Vibe
Apostolos Vellios
Mick van Buren
Martin Thomsen
Chris Sørensen
Alexander Szymanowski
Bo Storm
Jarl André Storbæk
Nicolai Stokholm
Martin Spelmann
Lukas Spalvis
Ari Skulason
Pione Sisto
Ronnie Schwartz
Emil Scheel
Cesar Santin
Marcel Rømer
Mikkel Rygaard
Espen Ruud
Chris Rolfe
Kasper Risgård
Lasse Riise
Martin Retov
Morten Duncan Rasmussen
Martin Pusic
Marvin Pourie
Teemu Pukki
Mest læste artikler

Banens størrelse og form ... Læs mere >>

Målene - fodboldmålene ... Læs mere >>

Straffe : Spark først og drop midtbanespillerne ... Læs mere >>

De lavere rækker i dansk fodbold ... Læs mere >>

Målfeltets størrelse - Det lille felt ... Læs mere >>

Seneste artikler

Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de ... Læs mere >>

Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning ... Læs mere >>

Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt ... Læs mere >>

Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark ... Læs mere >>

Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark ... Læs mere >>

For tilmelding til nyhedsbrev indtast e-mailadresse: