FodboldensABC
My status  Fodboldens.abc

Glenn darlie er en kultfigur for os næver fans. I stil med hougård, Alex ... Læs mere >>

@ Christian : Har du statistik på antallet af hjørnespark i denne og sidste ... Læs mere >>

Meget usagligt. Langt færre hjørnespark i ... Læs mere >>

messi er altså også for vild. ene mand kan han hente pokaler til ethvert ... Læs mere >>

Vildt at de betyder så meget. Hvad pokker gør de hvis Messi bliver ... Læs mere >>

Eurovision


Eurovision

Det er en fast diskussion før Eurovision-finalerne : Giver de samme lande igen og igen hinanden mange point og er det overhovedet muligt for et vesteuropæisk land at vinde, når nu østeuropæerne konsekvent stemmer på hinanden. En gennemgang af alle stemmeafgivelser ved Eurovision-finalerne i perioden mellem 2000 og 2013 giver et langt mere nuanceret billede end disse gængse opfattelser, for godt nok stemmes der næsten altid på nabolandene. Men faste stemmemønstre findes ikke kun i Østeuropa, da fx også de nordiske deltagere konstant belønner hinanden. Uanset nabohjælpen er der dog også en mindre gruppe af lande, hvis stemmemønstre til en vis grad underbygger at ikke alt er som det burde være når stemmerne bliver talt op.

 

Af Lars Bo (lb@fodboldensabc.dk)

 

Fra få deltagere til østeuropæisk invasion – og rygter om snyd

Udviklingen har været enorm, siden det internationale melodi-grand-prix for første gang løb over de europæiske tv-skærme i midten af 1950erne. Startende som noget nær et uofficielt vesteuropæisk mesterskab i popmusik, hvor hvert land sendte nogle af sine største navne. En udvikling der fortsatte op igennem 1980erne, der ofte omtales som konkurrencens musikalske guldaldre – og hvor flere af vinderne og deres sange personificeret ved Johnny Logan stadig huskes. Efter Berlin-murens fald meldte de østeuropæiske lande sig på banen, hvilket ikke kun flyttede magtbasen fra de store vesteuropæiske lande. Musikstilen ændrede sig også i retning af hårdtpumpet disko, tilsat et langt større showman-ship end tidligere set.

En ting har dog ikke ændret sig siden musikkonkurrencen for alvor slog igennem i 1960erne, for rygterne om aftalt spil florerer i den grad stadig. De fik for alvor næring da det i 2008 blev dokumenteret, at det engelske ikon Cliff Richard blev snydt for sejren 40 år tidligere. Det skete ved at Spanien indgik en række stemmeaftaler med lande, som til gengæld kunne afsætte langt flere udsendelser til spansk fjernsyn end normalt. Samtidig hjalp det heller ikke at et af de senere års mest succesfulde Eurovision-deltagere Aserbajdsjan, efter finalen i Malmø i 2013 blev tildelt en advarsel for tilsyneladende at have forsøgt at påvirke stemmeafgivningen i andre lande.

Før det kan vurderes om der er kan være hold i rygterne om aftalt spil, er det afgørende at fastlægge hvordan deltagerlandene normalt stemmer. For at skabe et tilstrækkeligt statistisk vurderingsgrundlag, er foretaget en opgørelse over alle landenes stemmeafgivelser ved Eurovision-finalerne i perioden mellem 2000 og 2013. Fokus har alene været på finalerne, da semifinalernes udfald i høj grad afhænger af hvilke lande der via lodtrækning havner i hvilke puljer. Perioden er valgt, da den afspejler den aktuelle sammensætning af de deltagende lande.

 

Blokkenes gode naboskaber

Gennemgangen af de seneste 14 års Eurovision-finaler viser, at det er normen at lande fra samme del af Europa i meget høj grad stemmer på hinanden. Ses der på hvem der i denne periode har modtaget flest point fra hvert af de stemmeafgivende lande, er der i langt størstedelen af de forskellige Top 10-er en markant repræsentation fra nærområdet. Et typisk eksempel er Bosnien & Herzegovina, hvis 10 foretrukne modtagere i rangorden har været Makedonien, Grækenland, Kroatien, Bosnien & Herzegovina, Albanien, Ukraine, Finland, Rumænien og Ungarn. Det østeuropæiske land er dog langt fra enestående i forhold til fast at give mange point til naboerne, hvilket også kendes fra det nordlige Europa. Eksempelvis Norge, hvis tilsvarende Top 10 består af Danmark, Sverige, Island, Bosnien & Herzegovina, Tyrkiet, Serbien, Tyskland, Finland, Rumænien og Letland.

En væsentlig forskel mellem Øst- og Vesteuropa er dog, at østeuropæerne i højere grad end vesteuropæerne konsekvent har lande fra samme blok i deres Top 10. Fx Litauen som i rangorden mest har stemt på Rusland, Letland, Estland, Aserbajdsjan, Ukraine, Georgien, Norge, Sverige, Frankrig og Danmark. Denne kan sammenlignes med den tilsvarende danske, som består af Sverige, Norge, Island, Tyrkiet, Tyskland, Malta, Bosnien & Herzegovina, Letland, Estland og Irland.

 

Landenes faste favoritter

Et andet fast kendetegn i Eurovision-finalerne i perioden mellem 2000 og 2013 har været, at langt de fleste lande har egentlige favoritter som konsekvent gives høje pointtal. Eksempelvis har portugiserne i denne periode givet Spanien 85 point, mens det kun er blevet til 67 til ukrainerne på 2. pladsen. På samme måde som Albanien fast har haft Grækenland som yngling og tildelt dem 100 point, mens det kun er blevet til 40 til Bosnien & Herzegovina på 2. pladsen.

Typisk er der dog tale tale om, at landene har et par favoritter som fast tildeles flere point end de andre finaledeltagere. Eksempelvis for Bosnien & Herzegovina, hvis favoritter Kroatien, Tyrkiet og Serbien er blevet tildelt henholdsvis 86, 72 og 61 points. På samme måde som Letland også fast har givet høje pointtal til Rusland, Estland og Danmark, som det baltiske land overordnet set har belønnet langt højere end andre af finaledeltagerne.

Faste favoritter er også udbredt blandt vesteuropæerne, hvor fx Island har Danmark som klar topscorer med 112 point efterfulgt af Norge på 75. Et andet nordisk land med lokale favoritter er Sverige, som på sin topscoreriste har Norge med 79 point efterfulgt af Danmark på 69.

En afgørende forskel på øst og vest er dog, at vestlandene ved Eurovision-finalerne i perioden 2000-2013 i langt højere grad har fundet deres favoritter i andre dele af Europa. Først og fremmest via mange stemmer til Grækenland og Tyrkiet, som i Eurovision-sammenhæng kan sidestilles med østeuropæiske lande. Således har Hollands helt store favorit været Tyrkiet, som har modtaget 111 point efterfulgt af Danmark på 53. Fra engelsk side har man også haft de store pointtal fremme overfor grækerne, som med 75 point har været englændernes favorit foran Irland på 67.

 

Sejren et opgør mellem øst og vest

Med så mange faste høje pointtal afgivet internt mellem de østeuropæiske lande, skulle man umiddelbart tro at de var sikrede langt flere sejre end deltagerne fra den anden side af Berlin-muren. De seneste 5 års Eurovisioner fastslår dog et helt andet billede, da sejrene er gået til Norge, Tyskland, Sverige og Danmark. Eneste østeuropæiske land der har været i stand til at klemme sig ind blandt nordeuropæerne var i 2001, hvor Ell & Nikki sikrede sig Aserbajdsjans foreløbigt eneste triumf med ”Running scared”. Deres sejr viser da også meget godt, hvilke forudsætninger der skal opfyldes for at have en reel chance for at vinde den traditionsrige europæiske sangkonkurrence.

For det første skal hente mange høje pointtal fra landene i nærområdet, hvilket Ell & Nikki sikrede sig via 12 point fra Rusland og 10 point fra Moldova, Ukraine og Kroatien. For det andet er det nødvendigt, at man som duoen opnår fornuftige pointtal fra den anden side af det gamle jerntæppe. Det skete eksempelvis med 8 point fra Østrig og Cypern, mens franskmændene gav 6 point til østeuropæerne. Modsat de nærmeste forfølgere fra Italien, som fx havde svært ved at hente høje pointtal hos nabolandene og dermed tabte et vigtigt skridt.

Tommelfingerreglen synes på baggrund af Eurovision-finalerne at være, at man minimum skal være i stand til i gennemsnit at hente 8-9 point fra nabolandene og 5-6 fra landene på den anden side af jerntæppet. En tommelfingerregel der skal opfyldes, fordi selv ikke engang sikre vindere kan forventes i gennemsnit at hente meget mere end middelscorer fra den modsatte del af Europa. Sådan var det også da Norge i 2009 fejede al modstand til side, og med næsten dobbelt så mange point som nummer 2 vandt via Alexander Rybaks "Fairytale". Den russisk-fødte nordmand hentede 12 point fra Sverige, Danmark, Island og Tyskland, mens modtagelsen var anderledes lunken i Østeuropa. Eksempelvis blev det kun til 5 point fra Rumænien, 3 fra Tjekket og 2 fra Bulgarien, mens der dog var pænere opbakning i lande som Moldova og Montenegro.

Østeuropæernes problem synes i høj grad at være, at deres stemmemønstre til en vis grad ophæver den antalsmæssige fordel. Tendensen til at de samme små grupper af lande igen og igen giver hinanden høje pointtal, bevirker at det bliver sværere for andre østeuropæiske sange at hente en sejr hjem til denne del af Europa. Kun i tilfælde af at lodtrækninger placerer landene i samme semifinalepuljer, synes stemmemønstrene at kunne få afgørende betydning. Således bør man i Eurovision-forstand ikke tale om Østeuropa som én gruppe, men i stedet dele de mange lande op i forskellige mindre enheder.

 

Enkelte lande med påfaldende stemmemønstre

Den udbredte brug af høje stemmetal til nabolandene blandt næsten alle deltagerne, taler i høj grad mod den udbredte opfattelse af at østlandene uretmæssigt favoriserer hinanden. Hvilket også skal ses i sammenhæng med, at vinderlandene generelt set opnår fornuftige pointtal – uanset hvorfra stemmerne kommer.

Kun få stemmeafgivninger synes indenfor de seneste år at påkalde sig opmærksomhed, hvor lande konsekvent giver og modtager toppoint til og fra hinanden. Måske mest markant nabolandene Rumænien og Moldova, der de seneste år konsekvent har udvekslet 12-taller. Østeuropæerne er dog ikke i 2014-udgaven af sangkonkurrencen endt i samme semifinale, hvorfor fremgangsmåden kun kan anvendes hvis de begge går i finalen.

Et land der dog uden tvivl ikke kommer til at deltage i finalen i København er Tyrkiet, der aktuelt har trukket sig fra Eurovisionen. Det kan få betydning for Aserbajdsjan, som har kørt et parløb igennem længere tid med sydeuropæerne. Omvendt burde Aserbajdsjan kunne forvente opbakning i 12-points-klassen fra Malta, som i overraskende høj grad sætter pris på aserbajdsjansk popmusik.

Andre der må klare sig uden en fast stemmemakker er Grækenland, som har en nærmest årti-lang tradition for at udveksle 12-taller med Cypern. Cyprioternes økonomi blev angivet som en væsentlig årsag til, hvorfor de ikke møder op i København. Samtidig synes det også at have haft betydning, at man ikke i 2013 kvalificerede sig til finalen med solisten Despina Olympiou.

 

Med disse to konstellationer ude af billedet, synes vejen i endnu højere grad banet for en helt åben afstemning ved Eurovision-finalen i 2014. Det eneste man stadig bør være sikker på er, at nabolandene også i dette års udgave vil stemme på hinanden. Samtidig med at det også igen i år kan forventes at blive et klassisk opgør mellem Øst og Vest, som i pointmæssig forstand næsten vil lede tankerne hen på Den Kolde Krig.


Print Siden
DEL
RSS
RSS
Seneste opdatering: 10/05/2014 kl. 12:10:39 AM


Tilføj kommentar

(E-mailadressen vises ikke)

Seneste artikler


Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de
Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning
Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt
Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark
Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark
Klart overvurderet:1 ud af 33 hjørnespark udnyttes
FCMs nye hverdag : Gennemsnitlige på hjørnespark
Klart bedst : Hemmeligheden bag FCKs hjørnespark
Superligaens bedste – og værste - fra pletten
Her placerer skytterne straffesparkene
Målmændenes valg ved straffespark i Superligaen
Rasmus Würz
Martin Vingaard
Lasse Vibe
Apostolos Vellios
Mick van Buren
Martin Thomsen
Chris Sørensen
Alexander Szymanowski
Bo Storm
Jarl André Storbæk
Nicolai Stokholm
Martin Spelmann
Lukas Spalvis
Ari Skulason
Pione Sisto
Ronnie Schwartz
Emil Scheel
Cesar Santin
Marcel Rømer
Mikkel Rygaard
Espen Ruud
Chris Rolfe
Kasper Risgård
Lasse Riise
Martin Retov
Morten Duncan Rasmussen
Martin Pusic
Marvin Pourie
Teemu Pukki
Mest læste artikler

Banens størrelse og form ... Læs mere >>

Målene - fodboldmålene ... Læs mere >>

Straffe : Spark først og drop midtbanespillerne ... Læs mere >>

De lavere rækker i dansk fodbold ... Læs mere >>

Målfeltets størrelse - Det lille felt ... Læs mere >>

Seneste artikler

Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de ... Læs mere >>

Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning ... Læs mere >>

Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt ... Læs mere >>

Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark ... Læs mere >>

Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark ... Læs mere >>

For tilmelding til nyhedsbrev indtast e-mailadresse: