FodboldensABC
My status  Fodboldens.abc

Glenn darlie er en kultfigur for os næver fans. I stil med hougård, Alex ... Læs mere >>

@ Christian : Har du statistik på antallet af hjørnespark i denne og sidste ... Læs mere >>

Meget usagligt. Langt færre hjørnespark i ... Læs mere >>

messi er altså også for vild. ene mand kan han hente pokaler til ethvert ... Læs mere >>

Vildt at de betyder så meget. Hvad pokker gør de hvis Messi bliver ... Læs mere >>

Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt


Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt

Når der afsluttes fra 11-meter-pletten kan det synes underordnet, om sparket placeres i højre eller vestre side af målet. Men en gennemgang af samtlige straffespark siden 2009 viser, at det er en klar fordel at sparke til højre.

 

278 straffespark. Så mange gange er der i Superligaen i perioden mellem 2009/2010- og 2016/2017-sæsonerne blevet afsluttet på det, som kaldes fodboldens største chance. Hvor stor muligheden er, kan først og fremmest ses på, hvor ofte det er sparkeren og ikke målmanden, som vinder duellen. Kun 67 gange har en Superliga-spiller i perioden 18. juli 2009 til den 16. februar 2017 brændt et straffespark, hvilket giver en udnyttelsesgrad på 76%.

 

Læs også : Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de i Superligaen

 

Bag tallene gemmer der sig en række iøjnefaldende forhold, som eksempelvis at det langt fra er ligegyldigt, hvor i målet sparkene placeres. Forhold der fremgår af en undersøgelse foretaget som en del af FodboldMyternes ABC, der fx har efterprøvet om der er hold i myten om, at en spiller ikke bør tage et straffespark begået mod ham selv. På baggrund af tv-billeder fra kampene, har undersøgelsen blandt andet taget udgangspunkt i hvor sparkene blev placeret og hvilken side af målet, som målmanden valgte at gå til.

 

Læs også : Superligaens bedste – og værste – straffesparksskytter

 

Tommelfingerreglen synes på den baggrund at være den måske meget logiske, at der vælges ligeligt mellem målets sider, når skytterne har forsøgt sig fra pletten. På samme måde som Superligaens målmænd heller ikke synes at have nogen præference, når de vælger side ved sparkets udførsel.

 

Kun hvert 8. straffespark placeret midt i målet

Af de 278 straffespark blev de 126 placeret til sparkerens venstre side, mens han 117 gange sparkede mod højre. Svarende til at afslutningerne mod venstre stod for 45.4% af afslutningerne, mens 42.1% blev placeret i højre side af målet.

De resterende 35 straffespark, svarende til 12.5%, blev omvendt placeret midt i målet, hvilket bedømt på perioden mellem 2009/2010- og 2016/2017, må anses for en overraskende god beslutning. For kun 3 gange blev et af disse straffespark ikke omsat i scoring, hvilket eksempelvis var tilfældet i opgøret mellem FC Midtjylland og Silkeborg den 3. juli 2016. Her sendte Silkeborgs Nikolaj Agger ved stillingen 3-0 et straffespark midt ind i målets nederste del, hvilket FC Midtjylland-keeperen Mikkel Andersen parerede med benene - efter ellers at være gået til sin egen højre side. Det svarer omvendt til at 91.4% af disse straffespark resulterede i en scoring, hvilket er væsentligt over periodens udnyttelsesgrad på 76%.

 

Læs også : Superligaens bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark

 

Årsagen til den høje succesrate skal blandt andet ses i sammenhæng med, at Superligaens målmænd næsten per definition aldrig bliver stående midt i målet. I sæsonerne 2009/2010-2016/2017 skete det kun 4 gange, at målmanden ikke valgte side.

Da det endelig skete, blev det vejen til succes for Johan Wiland. Det i opgøret mod FC Midtjylland den 11. maj 2014, hvor værternes Morten Duncan Rasmussen havde mulighed for at udligne til 3-3. Men ved at blive stående midt i målet, kunne FCK-målmanden overraskende nemt parere angriberens afslutning.

 

Den sikre scoring på straffespark : Højt placeret i højre side

Gennemgangen af de 278 straffespark i de seneste Superliga-sæsoner viser samtidig, at der synes at være en meget simpel opskrift på succes fra 11-meter-pletten : Placer bolden højt i en af målets sider. I perioden mellem 2009/2010- og 2016/2017 er det sket 26 gange, at en afslutning er placeret her – og kun 2 gange er afslutningen ikke blevet omsat i scoring.

Afbrænderne har samtidig haft det kendetegn, at det er træværket der har taget fra og ikke målmændene. Således ramte OBs Rasmus Festersen overliggeren i venstre side af målet, regnet i forhold til ham selv, da han den 15. juli 2016 brændte et straffespark ved stillingen 0-0 i hjemmekampen mod Silkeborg. Præcis samme udfald havde straffesparket fra Daniel Agger, da den tidligere landsholdsanfører afsluttede fra 11-meter-pletten den 24. april 2016 mod AGF. Her ramte den centrale forsvarsspiller også undersiden af overliggeren i samme side af målet, hvorefter bolden sprang i spil igen.

 

Læs også : Her placerer skytterne straffesparkene i Superligaen

 

Hvor effektivt det kan være at placere et straffespark i en af målets sider, er Nicki Bille det måske klareste eksempel på. To gange i 2015/2016-sæsonen scorede den daværende Esbjerg-angriber på denne måde mod Hobro den 28. september 2015 og FC Nordsjælland den 30. oktober 2015, hvilket skete usvigeligt sikkert i den øverste del af målet.

Begge gange til højre for sig selv, hvilket i det hele taget må anses for et naturligt valg for straffesparksskytterne, hvis der ses på udnyttelsesgraderne i sæsonerne 2009/2010-2016/2017. Ved afslutninger placeret i målets nederste del, brændte de nemlig kun 26.5% af gangene, hvor afslutningerne var mod deres højre side – mens 30.4% af straffesparkene blev brændt, når skytterne sigtede mod venstre side af målet.

 

Læs også : Målmændenes valg ved straffespark i Superligaen


Print Siden
DEL
RSS
RSS
Seneste opdatering: 24/02/2017 kl. 7:13:26 PM


Tilføj kommentar

(E-mailadressen vises ikke)

Seneste artikler


Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de
Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning
Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt
Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark
Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark
Klart overvurderet:1 ud af 33 hjørnespark udnyttes
FCMs nye hverdag : Gennemsnitlige på hjørnespark
Klart bedst : Hemmeligheden bag FCKs hjørnespark
Superligaens bedste – og værste - fra pletten
Her placerer skytterne straffesparkene
Målmændenes valg ved straffespark i Superligaen
Rasmus Würz
Martin Vingaard
Lasse Vibe
Apostolos Vellios
Mick van Buren
Martin Thomsen
Chris Sørensen
Alexander Szymanowski
Bo Storm
Jarl André Storbæk
Nicolai Stokholm
Martin Spelmann
Lukas Spalvis
Ari Skulason
Pione Sisto
Ronnie Schwartz
Emil Scheel
Cesar Santin
Marcel Rømer
Mikkel Rygaard
Espen Ruud
Chris Rolfe
Kasper Risgård
Lasse Riise
Martin Retov
Morten Duncan Rasmussen
Martin Pusic
Marvin Pourie
Teemu Pukki
Mest læste artikler

Straffe : Spark først og drop midtbanespillerne ... Læs mere >>

Topholdets drejebog : Højrekanten & feltet ... Læs mere >>

Banens størrelse og form ... Læs mere >>

Den Gamle Dame - Juventus ... Læs mere >>

Indkast ... Læs mere >>

Seneste artikler

Kuglegravning af straffespark : Sådan sparker de ... Læs mere >>

Hjørnespark i Superligaen – en kortlægning ... Læs mere >>

Succes ved straffespark :Spark til højre– og højt ... Læs mere >>

Bedste – og dårligste – målmænd ved straffespark ... Læs mere >>

Superligaens bedste–og dårligste–til hjørnespark ... Læs mere >>

For tilmelding til nyhedsbrev indtast e-mailadresse: